12. marts 2009

Snøft

Ak og ve... min indre nørd er så skuffet... Mortal Combat vs Marvel Superheroes er nu blevet udsat igen!

Her gik jeg spilsulten ned til min ps3 pusher i Silkeborg og var klar til at bløde 400 kroner for lidt bizar underholdning med mine barndomstegneseriehelte... men nej!

Af en eller anden grund er det ikke udkommet endnu selvom det officielt skulle stå i butikkerne endnu. Der findes selvfølgelig Mortal Combat vs DC superheroes, men hvem gider dog det?

Vi skal da ikke endnu engang til den diskution med om Superman er sejere end Spiderman... den er jo omsonst... selvfølgelig er han ikke det og det bliver han heller aldrig (og det gælder i høj grad også filmene!).

Jeg hylder en legende

Dan Türell er efter min mening en af de største sprogpoeter Danmark nogensinde har haft.

Hvad færre dog ved er at han også var en fremragende oplæser og han nåede faktisk at indtale en af sine krimier som lydbog inden han døde.

Det drejer sig om "Mord i mørket" som nu kan købes hos Bog & Idé som mp3 filer.

Jeg kan kun anbefale værket, alene for at høre Onkel Dannys fantastiske stemme og indlevelse.

Du skal ikke gøre som jeg gør...

Sådan sagde mine forældre altid til mig i min barndom og det blev altid opfulgt af den klassiske sætning: "Du skal gøre som jeg siger".

Hold kæft hvor jeg dog hadede det og lige siden har jeg indædt protesteret imod det.

Det kom jeg til at tænke på idag fordi jeg nu i lang tid har sagt til alle mine venner og forretningsforbindelser at de skulle igang med at lave en privat blog.

Jeg har selv tonsvis af blogs omkring forskellige emner... men jeg har aldrig lavet en blog omkring mig selv og min hverdag.

Så idag tænkte jeg over det og kom så i tanke om mine forældres gamle sætning. Derfor tog jeg øjeblikkelig initiativ til at skrive denne blog... her er den... jeg håber du får et eller andet ud af hvad jeg nu end finder på at skrive i den!